© 2011 . All rights reserved.

Welcome to Miami

14. etape

Med Will Smith bjæffende i anlægget kom vi hen ad eftermiddagen den 7/7 trillende ind i et regnvådt Miami. Forinden havde vi været ude på en vældig lang køretur fra New Orleans til Brandon uden for Tampa, og derfra videre gennem Everglades til Miami. Oprindeligt havde det været planen at se Everglades inden vi ramte Miami, men da det regnede rimeligt kraftigt besluttede vi os for at udskyde besøget til Everglades.

15. etape

Vi fandt hurtigt et anstændigt udseende hotel i South Beach, og satte så kursen mod stranden, da det var temmeligt hedt, på trods af der stadig var en del grå skyer på himlen. Skulle hilse og sige, at det er en temmelig nice strand! Og i modsætning til i San Diego, så kan man godt gå i vandet her uden at være iklædt våddragt fra top til tå.

Da maverne begyndte at trænge til at blive fyldte fik vi Yelpet os frem til, at Cafe Charlotte var stedet at få noget god mad med vores budget. Og det var også rigtig godt!
Tre skirt steaks, to fiske-retter og en lille gåtur senere var det blevet tid til at slukke tørsten med nogle oversize cocktails i en hotel-bar på Ocean Drive.
Næste morgen var vi så heldige at vågne op til et sprunget vandrør som havde lavet oversvømmelser i hele vores badeværelse og videre ind på gulvtæppet i værelset. Det var faktisk sket på alle værelserne i stueetagen, men da Lonnie var tidligt oppe for at løbe opdagede vi det heldigvis hurtigt nok, til at vi kunne nå at bytte til hotellets eneste tilbageværende ledige værelse.
Efter at have skiftet værelse kørte vi mod Everglades for at kigge på våd prærie (det er i virkeligheden slet ikke en sump), alligatorer, fugle og myg.
Det skulle vise sig, at der faktisk var ganske fantastisk mange myg. Selv om vi havde plasket os selv til i mygge-spray blev vi stukket ret meget. Nogle dog mere end andre, og Lonnie blev den suveræne topscorer med flest stik. Her udføres vist en mygge-afskræknings-dans som dog ikke havde nogen effekt.
Stor alligator.

 

Lille alligator.
Efter vores hjemkomst fra Everglades stod den på kagespisning og klargøring til bytur, da vores alle sammens Lundemann havde fødselsdag!
Den blev fejret med lækker middag på cubansk restaurant og efterfølgende kig på bylivet og et par cocktails på Ocean Drive.
Art deco på Ocean Drive.
Der skåles med fødselaren! De indtagne drinks førte til en mindre happening med de to herrer i hovedrollerne. Den kan ses i galleriet...
Dagen blev afsluttet med et heftigt regntids-skybrud. Vi bebrejdede fødselaren.

Det var alt for denne omgang. Næste stop bliver Key West, inden vi vender tilbage til Miami hvor pigerne skal sættes på et fly til New York.

Leave a Reply

Your email address will not be published.
Required fields are marked:*

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.