Warning: Use of undefined constant is_single - assumed 'is_single' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/erikshoj.dk/public_html/wp-content/plugins/facebook-like-button/inc/fun.inc.php on line 70
Så var det blevet tid til, at vi skulle ud og se os omkring igen. Et slagtilbud på icelandair var lige en tand for fristende, og onsdag den 2. kl. 2015 hoppede vi derfor i en flyver med kurs mod verdens nordligste storby, Reykjavik. Planen var at få slappet godt af, set lidt på naturen, spist noget fisk og måske få shoppet lidt i Reykjavik.
Som det kan ses på kortet var vores aktiviteter primært koncentreret omkring øens sydvestlige hjørne, men det skulle også vise sig, at der var masser af spændende ting at lave her. Det der med afslapning blev der i hvert fald ikke så meget tid til som forventet…
Dag 1
Dagen bød på gletcher-vandring og isklatring på Mýrdalsjökull gletcheren på øens sydlige del. Vi havde booket turen gennem firmaet arctic adventures og blev hentet på vores hotel omkring kl. 0830. Herefter blev det meste af dagen brugt på gletcheren og et enkelt stop ved et vandfald, inden vi om aftenen, som de gourmand’er vi nu er, valgte at bestille en Domino’s pizza til vores hotelværelse.
Mýrdalsjökull-gletcheren. Takket være et par kvikke amerikanere som havde tolket beskeden: "Waterproof pants and jacket and hiking boots" som "jeans og sneakers uden sokker" bevægede vi os forholdsvist langsomt og brugte et par timer på at klavre rundt på de yderste par hundrede meter af gletcheren. Ifølge vores guide skulle vi sørge for at nyde den, da den om et år vil være reduceret med 30-40 meter i tykkelsen. Dermed vil al den is vi legede på være væk. Global opvarmning? Nej, ikke ifølge vores guide. Det troede han ikke rigtigt på...Klar til sjov på gletcher - 1Klar til gletcher-sjov - 2
Klar til gletcher-klatring.
Glad klatre-smølf på vej ned!Almost there!Aske-rester. Det grove snask til højre for midten er fra et udbrud tilbage i 1918. Det snaskede pludder lige til venstre for midten er resterne fra askeskyen i 2010 efter udbrud på Eyjafjallajökull.
Eftermiddags-sol på gletcheren.
Skogafoss vandfald blev dagens sidste stop.
Dag 2
Som de friske unge mennesker vi nu en gang er, havde vi endnu en gang booket pladser på sådan en oplevelses-tur! Denne her havde vi fået anbefalet hjemmefra og vi skulle blandt andet ud og lege hulemennesker og ud og snorkle i meget koldt vand. Vores guide var en rigtig flinker-fyr, og vi blev igen afhentet på hotellet, hvorefter vi satte kurs mod Þingvellir nationalpark, sammen med et norsk og et amerikansk par.
Þingvellir nationalpark ligger lige hvor to kontinentalplader skilles. Pladerne bevæger sig ca. en tomme væk fra hinanden om året. Det er bl.a. med til at skabe mange af de 'fissures' eller sprækker som vi snorklede i. Vi hoppede i vandet ret tæt på broen i højre side af billedet.Silfra fissuren som vi pjaskede rundt i. Efter sigende et af verdens 10 bedste steder at snorkle, eftersom vandet er sådan noget lava-filtreret vand og derfor pokkers klart.Dog er det også temmeligt koldt (~4 grader C) hvilket gør det nødvendigt med sådan en ordentlig gang termo- og tørdragt her. Det tog sin tid at få på, men virkede rigtigt godt da først man kom i vandet.
Klar til snorkling!Som de velforberedte kamera-/outdoor-entusiaster vi er havde vi naturligvis medbragt vandtæt kamerahus til vores lommekamera. Desværre havde vi ikke medbragt et frisk opladet batteri, så det vi havde med løb tør ca. 2 sekunder efter vi var kommet i vandet.Så her er et par billeder tyv-stjålet fra nettet...Flot var det!Efter snorkling tog vi videre mod næste eventyr: hulekravl!Indgangen til vores lava-hule. Lavahule-decor.Lava-hule-områdeHer er vi så et øjeblik efter at vi var kravlet ud under åben himmel... Det er ikke fordi de er voldsomt kønne de der hjelme, men de reddede os nu fra nogle gevaldige buler!
Som det måske kan anes på billederne var det begyndt at blive mørkt da vi endelig kom ud af hulen, og vi satte derfor kursen tilbage mod Reykjavik så snart vi havde fået afmonteret alt vores hule-kravle-grej. Tilbage i byen tog vi forbi AVIS og afhentede den lejebil vi havde bestilt, hvorefter den stod på bad og omklædning på hotelværelset (og en lille morfar). Herefter tog vi ud og spiste sammen med et amerikansk par, Bennjin og Katie (som faktisk var på bryllupsrejse), hvorefter vi alle fire kørte på jagt efter nordlys. Der er en masse ting der skal gå op i en højere enhed hvis man skal være heldig og se det, men vi havde researchet lidt og generelt skulle mulighederne være ret gode den aften. Desværre var det bare rimeligt overskyet, og på trods af at vi kørte rundt i små 4 timer lykkedes det os aldrig at finde et fornuftigt hul i skydækket så vi kunne se noget lys… Men selv om vi var godt trætte var det nu stadig meget hyggeligt!
Dag 3
Efter to aktive dage var det blevet lørdag, og den var afsat til afslapning og shopping. Vi startede med at køre til den blå lagune hvor vi havde booket tid til massage og badning om formiddagen. Eftermiddagen blev brugt på at kigge nærmere på Reykjavik…
Blåt vand i den blå lagune...Hvide turister i den blå lagune...Ænder i Reykjavik.På anbefaling fra vores personlige Island-korrespondent, Maria Greve, var vi forbi Cafe Babalu til kaffe-hygge. Som det kan ses kunne Isa ikke leve uden lige at lave lidt graffiti på væggen.Stor fin kirke...Islands fiskeri-ministerie...
Lidt aften-fotografering blev det sidste vi nåede den aften. Da skydækket ikke så ud til at være meget bedre end det havde været den foregående aften besluttede vi os for at droppe lys-jagten, og tog i stedet tilbage til hotellet og gik på hovedet i seng.
Dag 4
Var dagen hvor vi for alvor skulle udnytte vores lejebil. Golden Circle er en klassisk tur for turister i det sydvestlige hjørne af Island som bl.a. bringer en forbi et stort vandfald, Gulfoss, geyseren Geysir (som har lagt navn til alle verdens andre geysere), og nationalparken Tingvellir, som vi dog allerede havde set lidt til da vi var ude og snorkle. Vi havde besluttet os for at lægge ud med de tre ovennævnte sights og så se hvad vi ellers kunne nå.
Lille fin kirke... Tingvellir nationalparken er stedet hvor det islandske landsting samledes hvert år under fredelige forhold og diskuterede love og alle de andre ting som de ikke havde kunnet finde en løsning på resten af året ved at tæve løs på hinanden. Hvis de alligevel ikke kunne finde en løsning måtte de godt udfordre hinanden til duel, og hvis de ellers kedede sig for meget var de ikke bange for at brænde eller drukne en heks i ny og næ. Som sådan skulle det være et af de ældste parlamenter i verden.
Islandske hypheste og tilbud om at ride på dem var der masser af. Med vores cowboy-udflugt i Mexico in mente valgte vi dog at springe rideturen over...
Området omkring Geysir var rigtig flot, omend noget mindre end de geothermiske områder vi rendte rundt i i Yellowstone.
Til gengæld sprang den noget oftere end Old Faithfull, hvilket var godt for de mange amerikanske turister med utrolig kort tålmodighed.
About to blow!!! Vejret var ikke helt med os på vores tur, men generelt er der vist en del gråvejr på Island på den tid af året. En gang imellem kiggede solen dog kortvarigt frem.Efter at have ventet en halv time i bilen på at det værste sne/hagl skull stilne af sneg vi os ud og kiggede lidt på Gulfoss.Vi rendte ind i vores amerikanske venner igen, og de tog et fint billede af os...
Vi nåede lige at fange et billede af Seljalandsfoss ved lang eksponering inden den sidste rest dagslys forsvandt. Herefter gik turen tilbage til Reykjavik.
Dag 5 var vores hjemrejse dag, og de par timer vi havde efter morgenmad og indtil vi skulle være i lufthavnen brugte vi på lige at kigge lidt rundt i Reykjavik igen.
Vi havde en rigtig fed tur, og Island er et super sted at besøge, især hvis man er til natur og udendørsoplevelser. Men selv om man er mere til shopping og afslapning er der stadig en hel del at komme efter i kombinationen af den blå lagune og Reykjavik. Island kan i hvert fald sagtens anbefales og vi skal helt sikkert tilbage!