Med vores farvel til Sanne var vores USA-eventyr uigenkaldeligt ved at nærme sig sin afslutning.
Næste og sidste punkt på vores tur var New York, inden vi den 8. august skulle hoppe på en flyver og vende næsen mod nordligere himmelstrøg.
Forinden havde vi dog lige et bilsalgs-projekt der skulle overstås, og en masse ting der skulle opleves i byen der aldrig sover!
Turen fra Boston til NY må nok betegnes som turens sidste egentlige etape. Det gjorde, at den også var en smule vemodig. Trods alt var det en ikke uvæsentlig del af vores ferie som var blevet tilbragt godt pakket ind i Chryslerens lædersæder. En smule bonusinfo til de interesserede:
- Vi havde i alt kørt 18.746,3 km (svarende til 11.648,4 miles eller en smuttur til Mumbai i Indien og hjem igen) siden vi forlod San Diego.
- Med en optimistisk gennemsnitshastighed på 80 km/t svarer det til, at vi har tilbragt 9.76 døgn eller 234 timer i bilen.
- Samlet set havde vi brugt omkring 506 gallons benzin (svarende til 1916 L).
- Med de (ifølge amerikanerne) uhyrlige benzinpriser har det givet en samlet benzinudgift på ca. 11.132 Dkr. Tilsvarende pris i DK: 21.076 Dkr ved en pris på 11 kr/L.
I tråd med vores hidtidige oplevelses-gaver, havde jeg, i anledning af min fødselsdag, modtaget et gavekort til en tur på Broadway til en forestilling efter eget valg af mine to rejsekammerater. Vi endte med at se Memphis, som helt klart godt kan anbefales!
Som allerede nævnt havde vi, udover en masse spændende ting vi skulle have set, også en bil vi skulle have solgt inden vi forlod byen. Den smarteste måde at gøre sådan noget på, er noget der hedder craigslist, amerikanernes forsimplede udgave af den blå avis, som vi også havde brugt da vi i sin tid købte bilen. Imidlertid er der en masse regler for hvordan sådan nogle annoncer skal være, og vi brugte derfor nogle dage på at få vores annonce op og køre, uden der egentlig skete så meget yderligere med salget. Det bevirkede dog, at vi havde tid til at få sightsee’et.
Efter et par dage kom der imidlertid mere gang i bilsalget, og vi begyndte at få lavet nogle aftaler om fremvisninger. Desværre er Manhattan ikke lige det mest sælger-venlige sted og de fleste af de folk der var interesserede boede et godt stykke udenfor centrum. Således fik vi brugt temmeligt meget tid på at køre rundt i New Yorks myldretidstrafik for at mødes med folk der gerne ville se på vores fine dyt. Desværre er en Chrysler med 160.000+ miles på bagen (255.000+ km) ikke det der får de fleste amerikanere til at klappe deres arme sammen i begejstring, og frustrationerne steg stødt i takt med, at folk sagde nej tak til at købe vores bil på trods af, at vi ellers diskede op med de bedste salgstaler.
Alt i alt endte bilsalget med at tage en del mere af vores tid end vi lige havde håbet på fra starten af. Vi nåede faktisk helt hen til lørdag morgen før det lykkedes os at komme af med den, og på det tidspunkt var vi begyndt at være rimeligt stressede, med udsigten til at skulle afsted mandag. Men ikke desto mindre lykkedes det, langt ude i et villa område i New Jersey, at få den afrikanske gut på billedet til at overtage vores bil. Vi måtte dog give et afslag i prisen i forhold til hvad vi oprindeligt havde betalt, men for en bil som vi havde kørt lige knap 20.000 miles på 6 måneder var det nu også meget rimeligt.
Med bilsalget ude af verden var resten af tiden afsat til sjov og ballade. Efter en lidt for lang bustur tilbage til NY fik vi gravet Andreas op ad sengen, og tog så ud for at se lidt nærmere på Highline Park og Meatpacking district.
New York er en lækker by, og der er mange fede ting at se og opleve. Ikke mindst når man kommer lidt ud over de allemest turistede ting.
Søndag aften tog vi ud og kiggede på Brooklyn Bridge, og efterfølgende blev en stor del af natten brugt på at strukturere vores stærkt reducerede, men stadig anselige mængde bagage. Det lykkedes, men de næsten klaustrofobiske forhold på vores værelse gjorde ikke noget godt for processen. Midt på ugen var vi flyttet over på Hotel 17 midt på Manhattan. Det var ikke så store værelser, men meget hyggeligt, billigt og så lå det super centralt, så vi kunne dårligt brokke os.
Vores sidste dag i byen blev brugt på at få ordnet nogle enkelte absolut nødvendige indkøb, inden vi samlede vores ting op på hotellet og satte kursen mod lufthavnen.
Foran os lå en 9-timers flyvetur og et længe ventet gensyn med Danmark, familie og venner efter 7 måneders oplevelser og eventyr i guds eget land.
Vores omstillingsprocess har forløbet ganske fint, selv om det har været lidt hårdt at acceptere, at gråvejr, regn og temperaturer væsentligt under 20 grader bare er en del af hverdagen, at madlavning ikke er noget man foretager sig i badebukser i en jacuzzi under åben himmel, og at man ikke lige kan samle et par tacos op på et hvilket som helst gadehjørne til næsten ingen penge når man er sulten. Men det er nu alt sammen småting sammenlignet med hvor rart det er at være hjemme igen og have familie og venner lige omkring sig.
Og med disse ord må bloggen siges at være slut. Det har været sjovt at skrive den, og håber også du har fået lidt ud af at læse den – tak fordi du læste med!