© 2011 . All rights reserved.

The Keys

16. etape

Ø-hygge og afslapning var hvad vi trængte til efter et par dage med bling-bling og glamour i Miami, og til det formål må Key West siges at være ret perfekt, så her tog vi ned dagen efter at vi havde fejret Muffe’s fødselsdag. The Florida Keys er en gruppe af øer der ligger som perler på en snor i syd-vestlig retning ud fra Floridas sydspids (se evt. etape-kortet). Alle øerne er forbundet med bro, og Key West er både navnet på den sydvestligste ø og en by som primært ligger på denne ø. Den gamle bydel er stedet hvor man skal bo ifølge Lonely Planet, så her fandt vi en lækker lejlighed med køkken, vaskemaskine og indtil flere værelser som vi bookede for 3 nætter.

Vi ankom lidt sent lørdag og nåede derfor ikke det store. Muligheden for at lave hjemmelavet mad blev dog fejret med en god gang kødsovs. Størstedelen af søndag blev tilbragt på stranden, med diverse tidsfordrivende aktiviteter: ding-bat, læsning, vand-akrobatik, handstands og meget andet.
En af de gamle broer bygget af jernbane-pioneren Henry Flagler. Den bruges ikke længere, da den blev ødelagt i en orkan, og der i dag er bygget en ny (højre).
Yndigt...
Næste dag stod på et par timers snorkeltur med båd ud til to forskellige rev. På trods af lidt søsyge var det en super tur, og vi fik taget en del undervands-billeder med Isa's kompaktkamera.
Aftenen stod på solnedgang fra Fort Zachary Taylor. Det var flot...
Den lille havfrue på Key West. Hvad hedder hun i New York?!?

En af de store ting vi havde planlagt at skulle se mens vi var på Key West var Dry Tortugas National Park, som ligger ca. 100 km vest for Key West. Størstedelen af parken er egentlig lokaliseret under vandet, men den består ellers af 7 meget små øer. På den største er der bygget et stort fort, Fort Jefferson, i første halvdel af 1800 tallet, som blev brugt til dessertører og andre fanger under borgerkrigen, men det blev taget ud af brug for mange år siden og i dag er øerne ubeboede. Den eneste måde at komme derud er med fly eller båd og da der kun er et firma som arrangerer turene er der ikke mange pladser. Man kan godt reservere pladser, men da vi ikke havde været så gode til at få fastlagt hvad vi gerne ville hvornår, havde vi heller ikke fået lavet nogen reservationer. Båden afgår ret tidligt om morgenen, og mandag tog vi derfor ned til kajen en halv time før afgang for at se om vi ikke kunne få en plads alligevel. Damen som solgte billetter kiggede på os som om vi var dumme, og forklarede, at det skulle vi nok ikke lige regne med, men at hun kunne sætte os på stand-by liste og så måtte vi se om der var nogen som ikke dukkede op. Der endte med at blive tre pladser ledige, men da der var 9 andre på stand-by før os var der ikke så meget at komme efter, og vi smuttede hjem igen. Tirsdag skulle vi tilbage mod Miami, så det var altså vores sidste chance for at komme til Dry Tortugas. Vi stod derfor op klokken halv seks, og var klar klokken seks til at stå i kø til at komme på stand-by listen når kontoret åbnede klokken 7. Der var så bare lige en familie på tre som var dukket op en halv time før os! Tiden frem mod afsejling sneglede sig afsted, vi var ret spændte og stod og ærgrede os hver gang der dukkede et ny selskab op som skulle med båden. Heldigvis var heldet med os, da der var en gruppe på 10 som slet ikke dukkede op, og alle som stod på stand-by endte med at komme afsted.

Fort Jefferson
En af de mindre øer.
Fortet skulle have den største samling af kanoner i staterne, og være en vigtig brik i deres forsvarsanlæg. Vind, vejr og det faktum at det hele er bygget på en stor gang mobilt sand, gjorde imidlertid, at ingeniørerne blev nødt til at opgive det, og det blev aldrig bygget færdigt. Som det kan ses er det ret smadret mange steder.
Heldigvis var der rigtig flot under vandet, og vi fik snorklet en masse. Bort set fra et enkelt møde med en jellyfish gik det også rigtigt godt!

 

Tilbage på Key West igen var det blevet tid til at sætte kurs mod Miami. Vi nåede lige at skyde et par billeder for at fange stemningen på øen, som er meget tilbagelænet og hyggelig, med masser af små Victorianske huse...
og vildtgående høns. De render rundt på hele øen. Det ser lidt sjovt ud når man kommer gående ud fra en Wallmart eller som her på en benzintank, at der render en flok høns rundt foran ens bil, men det bidrager alligevel til hyggen.
På vejen hjem fandt vi en lækker seafood restaurant med god udsigt til solnedgangen. Vi nåede Miami sent om aftenen, og fandt et værelse med en lidt aparte indretning, men det er en anden historie...

Husk at kigge ind i galleriet efter flere billeder, og på ruten for vores tur. Som det kan ses har vi bl.a. Washington DC, Boston og New York på programmet, og vi vil meget gerne have gode råd og forslag til restauranter/overnatningsmuligheder/steder der skal ses eller prøves enten på mail, FB eller som kommentar her på siden.

Leave a Reply

Your email address will not be published.
Required fields are marked:*

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.