Da vi ikke havde held med vores bilsalg i Miami blev kursen nu sat nordpå i håb om at finde en køber andetsteds. Eftersom det her indlæg indeholder en hel del kørsel og strækker sig over et godt stykke tid (og det i det hele taget formentlig kun er os som er med på turen som finder etape-profilerne bare en lille smule interessante), er alle etaperne denne gang samlet på et kort (de enkelte er lagt op i albummet i galleriet). 18. etape gik fra Miami (A) til Daytona (B), 19. fra Daytona til Savannah (C) og Charleston (D), 20. fra Charleston via Denmark (E) og Atlanta (F) til motorvejshotel ved (G), 21. fra (G) til Lynchburg (H) og tilbage igen op til Knoxville (I) og endelig gik 22. etape over Great Smoky Mountain NP (J og K) tilbage til Atlanta (L). Så har vi vist også fået det hele med!
Som nævnt kørte vi indledningsvist til Daytona Beach. Her havde vi nemlig lavet en aftale om at vise Audi’en til en mulig køber. På vejen stoppede vi kortvarigt ind ved Cocoa Beach, da der skulle være en lækker strand, og verdens efter sigende største surf-butik, Ron Jons Surf Shop, ligger der.
Efter at have underholdt os i Ron Jons fine butik fortsatte vi mod Daytona Beach. Vi ankom lidt sent til et yderligt liggende motel uden at have fået noget aftensmad, så siden det var lørdag besluttede vi os for at tage ind til byen og finde noget mad og måske få en øl eller to. Efter at have konsumeret en gang seafood fandt vi os en hyggelig bar ved stranden, og fik os et par øl og sad ellers og hyggede lidt. Og så var det, at det pludseligt skete! Midt i en omgang øl kom servitricen gående og langede en ny omgang øl på bordet, mumlede et eller andet og forsvandt næsten inden vi kunne nå at sige “thank you”. Vi kiggede rundt på hinanden, og konstaterede så, at det ikke var nogen af os der havde bestilt den, hvorefter vi sad og så lidt fårede ud indtil servitricen kom tilbage og fortalte, at der skam ikke var sket en fejl, men at “nogen” havde bestilt den til os. Vi besluttede os på stedet for at tilbringe resten af ferien i Daytona og immigrations mulighederne til USA blev også kortvarigt vendt.
Næste dag stod på besøg på Nascar banen i Daytona og møde med ham gutten som var interesseret i vores bil. Han endte dog med at springe fra, hvilket satte en effektiv stopper for vores ferie-og-gratis-drinks-i-Daytona-planer, da vi nu var nødt til at drage videre for at finde nye salgs-marker. Den efterfølgende dag fortsatte vi derfor mod Charleston, en rigtig gammel sydstatsby, hvor det første skud under borgerkrigen blev løsnet.
Om aftenen nåede vi frem til Charleston hvor vi havde bestilt overnatning på et B&B.
Charleston virkede ikke lige som byen hvor der var videre gang i bilsalget, så næste dag kørte vi videre mod Atlanta hvor vi også havde sat bilen til salg. Atlanta er en noget større by, og vi fik hurtigt en del opringninger og nogle mails fra folk der gerne ville se bilen. Det var lidt et større puslespil at få køretider og folks geografiske placeringer til at gå op i forhold til hvornår vi skulle møde dem, og Andreas kom grundigt på overarbejde som co-pilot, men det lykkedes alt sammen rimeligt fornuftigt.
Da vi nåede udkanten af Atlanta startede bilfremvisningerne, og Andreas (som er den der har brugt Audi’en mest) måtte skrue Telmore/FONA-sælger charmen på og lege bilsælger til den store guldmedalje!
Færdige med bilsalg kørte vi videre nordpå og fandt os et billigt motorvejshotel hvor vi kunne overnatte.
Efter at have snuset, sniffet, lugtet og duftet, satte vi kursen mod Knoxville, der ligger tæt ved Great Smoky Mountain NP som vi havde planer om at se næste dag. Bemærk, at der ikke blev smagt, smasket, gurglet eller drukket det mindste, da Moore county (distrikt/kommune som distilleriet ligger i) er et såkaldt dry county, hvor al udskænkning af alkohol er forbudt…
Næste morgen stod vi tidligt op for at kunne nå at se solopgang i Great Smoky Mountains NP. Af alle USA’s NP’er er parken faktisk den mest besøgte, og den var bestemt også et besøg værd.
Efter et veloverstået hjulskift var vi klar til at fortsætte ned af bjerget til Gatlinsburg, hvor vi havde booket tid til river rafting og ziplining. Begge dele var en del af vores fødselsdagsgave til Muf. River rafting var super sjovt, og vi var så heldige at komme i en båd bare os tre med en guide, hvilket gjorde, at guiden gav den lidt mere gas.
Guiden var en flink fyr, og han var dygtig nok, men det stod hurtigt klart, at størstedelen af hans kostindtag formentlig var i flydende form (af den slags med procenter, ja). Ikke desto mindre havde vi en fed tur. Det ville nok have været tydeligere hvor seje vi var, hvis vi havde spenderet halvdelen af vores SU på nogle af de in-action billeder som selskabet tog af os på floden, men det var der desværre ikke umiddelbart plads til i budgettet.