© 2011 IC. All rights reserved.

Girls loose in NYC

Efter 1 1/2 uges samvær med de søde unge drenge ankom vi onsdag aften klar til 5 dages intensivt tøse-hygge 🙂 Allerede i lufthavnen skete det, der sidenhen skulle vise sig meget karakteristisk for disse dage: en stor sort mand synes Lonnie var en utrolig sød og fræk dansk pige. Han kunne lige tilbyde hende og hendes søster en taxa, men da han pegede på en sort bil uden noget taxaskilt, forsvandt vores meget lille interesse ret hurtigt, og vi snuppede i stedet en af de gule! Da vi havde fået alt vores bagage (plus drengenes) slæbt op på vores værelse, gik vi på opdagelse på 7th avenue, Broadway og Times Square.

Næste dag startede rigtig godt ud med en løbetur i Central Park, hvorefter vi hoppede på metroen til Chinatown.

Her fandt vi tid til at få os en Pedicure (nu var det jo tøsetid), så vi kunne blive rigtig fine, når nu vi var i NYC.

Vi indså hurtigt at chinatown var et crowded sted fyldt med asiater – hvem kunne have regnet det ud??? Så vi sprang afsted på vores fine nye fødder mod SoHo og masser af shopping. Da det er hårdt sådan at traske rundt hele dagen, blev vi tidligt sultne. Det skulle dog vise sig at være en fordel, da vi havde sat os for at prøve Kittichai (anbefalet af Martin), hvilket der altså også var andre, der havde fundet på. Vi ankom til en praktisktalt tom restaurant, men inden vi forlod den tre timer senere, var der blevet helt fyldt op. Det skulle også vise sig at være et fantastisk sted, stemningen var en stor oplevelse…

...og maden var suveræn, så der blev spist op. 🙂
Vi vovede os også ud i vores første NYC-cocktail, dog ikke til forret som alle amerikanerne, men til desserten. Det var dog nogle heftige nogle og det kom til at tage en pæn del tid komme igennem dem.

Fredag kom vi lidt sent op (ja, det kan åbenbart ske for selv de bedste), og så var der lidt med nogle VISA-kort, der drillede (shopning??? :)), men vi nåede dog forbi Chinatown for at få en klipning, som også indebar 15 minutters hovedbundsmassage – det var lige, hvad vi trængte til. På vej tilbage mod hotellet, hvor Sanne skulle ankomme først på aftenen, nåede vi lige at fange vores første cupcakes fra Magnolia 🙂 Da vi havde fundet opskriften på en god aften den foregående dag, tog vi Sanne under armen og gentog successen med noget god mad og et par cocktails som afslutning.

Lørdagen blev dagen, hvor vi rigtig skulle på sightseeing:

Manhattan set fra båden, der tog os til Frihedsgudinden og Ellis Island.
Poseringer foran Frihedsgudinden.
Ellis Island (hvor alle Immigranterne skulle igennem i tidernes morgen) - vi slap dog let derfra igen.

 

Efter turen på vandet, vendte vi forbi Ground Zero og Wall Street. Her ses bygningen, hvor der rigtig bliver leget med store penge.
Der blev dog også tid til lidt kaffe (eller nærmere Skinny Caramel Machiato). 🙂

Aftenen blev endnu en gang benyttet på at indtage god mad (på Benihana (endnu en af Martins fantastiske anbefalinger)) og denne gang med endnu flere cocktails. Da der var noget ventetid før man kunne få bord, startede vi denne aften ud på rigtig amerikansk vis med cocktails til forret…

... og da de nu smagte så fantastisk dejligt kunne vi jo lige så godt forsætte under hele hovedretten og i baren efterfølgende. Det er jo med at blive hængende, når man har fundet et sted, hvor cocktails'ne er lige, som man kunne ønske sig. 🙂
Om søndagen stod den igen på sightseeing, først en gåtur på Highline Park (en park der er lavet oppe på en gammel højbane)...
... efterfulgt af en gåtur over Brooklyn Bridge...
... og afsluttet med en god gang shopping (ja, det er vel også en form for sightseeing i NYC??)
Langt om længe blev det så aften og tid til at vi skulle på Broadway (eller en sidegade der til) og se Chicago - en ting vi havde glædet os meget til. Det viste sig også at være en fantalastisk og humoristisk oplevelse. Det levede også rigtig fint op til vores forventninger (som Andreas så sødt havde sat os op imod), at det var fyldt med halvnøgne damer (dog også mænd, men dem havde Andreas måske nok overset eller glemt 🙂 ).

Så kom dagen, hvor vi desværre skulle tilbage mod Danmark (det var dog også en ting vi var begyndt at se frem til), og Sanne mod Boston.

Inden vi sagde helt farvel, fandt vi dog tid til et besøg i Top of the Rock (Rockefeller Center), hvor vi nød den gode udsigt. Her ses Central Park.
Vi fik sagt farvel til Sanne og hinanden og kom afsted i hver vores taxa mod hver vores lufthavn. Ja, sikke vi kan planlægge. Der var spænding helt ind til mine tasker var blevet tjekket ind - ville jeg få lov til at få det hele med?? Her skal det jo så lige bemærkes, at halvdelen var Martins. Men med et lidt naivt smil lykkedes det mig dog at få to kufferter tjekket ind med overvægt uden ekstra pris - og jeg lovede selvfølgelig, at jeg næste gang ville være bedre til at tjekke vægten på mine kufferter inden 😀

Tilbage i lille Danmark fandt vi naturligvis hurtigt ud af at mødes igen til god mad og masser af cocktails, så vores eventyr lever stadig! 🙂

3 Comments

  1. Lonnie

    Kan da ikke forstå det billede sku passe bedre ind…

    • ME

      Nu var jeg jo ikke med på jeres tur, så jeg ved ikke om Isa’s tæer siger mere om hvad I har oplevet, men selv om det nu er nogle fine tæer synes jeg stadig at Times Square er pænere at se på…

  2. IC

    Helt enig, Lonnie!! 🙂
    @ ME: snøft!! -.så skuffet! Mine tæer er klart finere end Times Square! 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published.
Required fields are marked:*

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.