Så er vi efterhånden nået til det tidspunkt i historien hvor vores to helte (MJ og ME) er blevet ladt alene i SD af heltinden (IC) som er taget tilbage til København. Rent faktisk er vi nået et godt stykke forbi det tidspunkt, for det er som om tiden går ret stærkt herovre, og der har ikke været så meget helte-overskud til at skrive blog de sidste par uger. Men det betyder ikke at der ikke er noget at skrive om. Der er løbende en lind strøm af lektier og opgaver der skal laves, TV-serier der skal ses på netflix, basketkampe der skal ses i fjernsynet, øl der skal drikkes og bølger der skal surfes, så det er med at holde tungen lige i munden hvis man skal følge med. Men vær ganske rolig, vi gør vores bedste, og det lykkes os også rimeligt godt… Søndag efter Isa var taget hjem tog vi på bryghus i Pacific Beach (PB) og så Super Bowl med nordmanden (Øystein) som jeg har management med. Det var en fed kamp, stemningen var god, og øllene smagte godt, så det endte med at blive en rigtig fin aften. De efterfølgende par uger har været forholdsvist stille og rolige. Vi fik overstået vores midterms og nærmer os nu kraftigt eksamensperioden. Vi har også fået etableret os på laboratoriet (the MultiModal Imaging Lab – MMIL) hvor vi skal arbejde på vores projekt. Her brugte vi et par dage på at komme i gang i selskab med en flink programmør-fyr, Trevor, og en ordentlig bunke UNIX koder. Men da vi jo også er afsted for at opleve noget, besluttede vi os for at prøve at tage på tur med Outback Adventures, et outdoor-event firma der er på campus. Af de ture de kunne tilbyde faldt valget på en tur til en ranch i Baja California i Mexico. (Baja California er den lange nord-syd-gående halvø som ligger på vestsiden af Mexico.) Vi skulle ud og lege cowboys højt til hest på en mexicansk ranch ca. 2 timers kørsel syd for grænsen. 
Jeg må nok indrømme, at efterhånden som vi kom tættere og tættere på turen, og vejrudsigten lovede mere og mere regn, steg min frygt for at skulle tilbringe en hel weekend i drivvåd tilstand, efterlignende Dirch Passer i “Præriens Skrappe Drenge” på et øg af en miniature-trækpony direkte importeret fra Klampenborg Dyrehave, ganske væsentligt… Men for at mane alle Brokeback-vittigheder til jorden med det samme kan jeg lige så godt sige, at det skulle vise sig at blive en kanon tur! 
Lørdag mødtes vi på campus med de andre deltagere på turen. Vi var 10 i alt: 5 piger og 5 drenge, hvoraf en var guide. Efter at have fået udleveret nogle usandsynligt grimme klatrehjelme som, ifølge Outback, åbenbart var fuldstændigt uundværlige når man skulle op og sidde på sådan en firbenet krikke satte vi kursen mod Mexico. Og efter ca. 4 timers kørsel (heraf 2 på nogle mexicanske veje, hvis tilstand mange steder overgik selv de sørgeligste hjulspor jeg har oplevet i de danske øvelsesterræn’er) nåede vi frem til ranchen. Den lå i nogle virkelig flotte omgivelser, og for at gøre det hele så autentisk som muligt var der ingen elektricitet nogen steder på ranchen.
Som nævnt endte det med at blive en rigtig god weekend. Hvis vi selv skal sige det er vi ikke endt med at være mere hjulbenede end vi var i forvejen, og selv mine værste “Dirch-på-en-pony”-fantasier blev der effektivt sat en stopper for da ranch-far første gang vi skulle ud kom slæbende med den største hest på hele ranchen. Det var en hel del mere cool end jeg havde forestillet mig at ride rundt iført cowboy-chaps med tømmerne i den ene hånd og den anden hængende nonchalant ned langs siden og bare nyde naturen og de flotte omgivelser. Alt i alt kan det i hvert fald sagtens anbefales!
