(Luksus)studerende med babysitter(e)

I Korsbæk går det godt for familien Skjern, og det gør det også for os her i San Diego. Økonomien er måske ikke helt lige så driftig, men at være studerende her er bestemt noget jeg godt kunne vænne mig til. Der er rimelig god plads i skemaet, lektielæsning kan foretages udenfor i solen og når det bliver for mørkt og koldt til at være i poolen kan man altid hoppe i spa’en og fortsætte. Så det er lige til at klare. Og samtidig er jeg så heldig, at være blevet udstyret med babysitter. Hele to styks faktisk, i form af to ældre trinde mænd. Jeg kalder dem henholdsvis “Professor Vardy” og “Professor Fuller”, for at studere i USA er nemlig ikke helt lige som at studere derhjemme. Princippet om “ansvar for egen læring” er i hvert fald ikke slået igennem herovre. Det quarter vi er i gang med nu varer indtil midt i marts hvor vi har eksamener, hvilket kun er ca. halvdelen af vores semestre derhjemme. Alligevel er kalenderen plastret til med quiz’er, hjemmeopgaver, midtvejseksamener og små opgaver som skal afleveres efter hver time, så professoren kan se, at man har været der og hørt hans vise ord. Alt sammen for at sikre sig, at man følger med og ikke falder bagud. Udover forelæsninger står der også discussion hours, timer med vores TA’s (lærerassistenter) og office hours på skemaet. Office hours er tider hvor man kan gå op og tale med såvel sine professorer som sine TA’s hvis der er noget man har brug for hjælp til. Så alt i alt vil jeg sige, at man skal være ret dygtig herovre, hvis man skal formå at komme bagud for alvor. Men lad os nu se når vi når eksamenerne til marts. Måske spiller piben (eller bloggen) en anden lyd…

For at fortsætte med skolen, så er jeg endt med at følge to kurser: “Engineering Computation” (C-programmering, meget nørdet vil nogen sikkert mene) og “Business Project Management” (titlen siger vist sig selv). Muf nørder også i C, men jeg er alene om at lege stor forretningsmand, da han har kastet sig over et instrumenteringskursus hvor han kigger på elektriske kredsløb og overføringsfunktioner (så er det vist slået fast hvem der er den rigtige nørd). Dog udgør disse kurser kun 2/3 af hvad vi skal lave i dette quarter. Den sidste trediedel (og en trediedel af næste quarter) skal vi nemlig bruge på at lave et projekt indenfor MR (magnetisk resonans billeddannelse). Projektet er noget vi har arrangeret hjemmefra gennem en af vores undervisere fra DTU, som har nogen forbindelser til en forskergruppe herovre. Vi har været til møde på et laboratorie som kaldes MMIL med en stor nordmand som snakkede meget, meget hurtigt om en masse ting han godt kunne tænke sig at vi lavede for ham mens vi er herovre. Samtidig kom han med en masse røverhistorier og anekdoter så det var lidt svært at følge med, og selv om vi gjorde vores bedste for at nikke, grine og se kloge ud på de rigtige tidspunkter endte det vist med at skinne en smule igennem, at vi var moderat forvirrede… I hvert fald sad nordmanden og klukkede lidt for sig selv da vi forlod lokalet. Vi er blevet udstyret med nogle artikler, og har et møde i næste uge, så de nærmere detaljer om projektet må I vente med, til de ligger lidt mere fast (og vi selv helt har forstået dem).

Hvis vi skal gå lidt væk fra skolen, ser det også rigtig fint ud. Temperaturen er kravlet et par grader op, og solen er begyndt at kigge lidt mere efter os. Og så kan man sagtens finde på noget at lave.

Udsigten ved kysten lige ved universitetet er rigtig flot, så den kan man sidde og nyde hvis man trænger til en lille pause på sin løbetur.

Der er mange spændende bygninger og steder på campus. Og også masser af grønne områder hvor man kan slappe af i solen.

Og om aftenen kan man fra tid til anden tage ind og se universitets-holdet spille basket for fuld musik med cheerleaders og stort band. De er dog ikke særligt gode (altså basketholdet… eller cheerleaders’ne… eller bandet for den sags skyld), men det er stadig meget sjovt at se.

Og når man har været i skole og ude og løbe kan man gå i det lokale kæmpesupermarked og købe store kager til ingen penge (eller kun $5), som smager syntetisk af en blanding af børnevitaminer og børnetandpasta og tage den med hjem og spise den om aftenen mens man ser Matador. Det er ikke til at sige hvorfor der er så mange amerikanere der er tykke…

Anyways, så vil jeg slutte nu. Matador er slut, kagen er spist, Maude er gået i seng, og det vil jeg også gøre… Godnat!