© 2011 . All rights reserved.

The Old South

12. etape

Som det fremgår af vores sidste indlæg gjorde vi holdt i Memphis for at ære Kongen ved at slæbe os igennem Graceland. Det var bestemt interessant at se, men vi blev enige om, at man nok enten skal være lidt mere dedikeret Elvis-fan end vi er, eller også skal være i besiddelse af betydeligt flere grå hår og en bunke minder fra den gang hvor Kongen rent faktisk var i live, for at værdsætte oplevelsen for alvor. Da vi havde bestilt vores næste overnatninger på en vaskeægte sydstats-bomuldsplantage bød dagens etape også på cruise langs Mississippi floden til byen Larmont og vi forlod derfor hurtigt Memphis igen.

Plantagen vi skulle overnatte på hedder Rosswood Plantation og er bygget i 1857. Vi fandt stedet på nettet (hurra for Google) og efter en noget rodet samtale med Jean, den meget elskværdige og søde (men desværre også lidt døve) sydstatskvinde, som  nu ejer plantagen sammen med sin mand, Walt, havde vi fået booket os to overnatninger. Ifølge de reviews vi kunne finde skulle stedet ose af gammel sydstats-atmosfære og historie, og det viste sig da også at holde stik!

Rosswood Plantation. Vi boede i værelset bag de to vinduer øverst til venstre.
Som sagt var det hele virkeligt autentisk. Det her var vores værelse. Jean og Walt har fyldt huset med antikviteter, og det var de færreste af møblerne som var "født" i det samme århundrede som os. Vi var lidt bange for at komme til at ødelægge noget, men kan afsløre at man sover fortræffeligt i sådan en himmelseng! Åbenbart var folk ret højrøvede dengang, for selv jeg skulle bruge skammel for at kunne nå op og sætte mig på den.
Aftenhygge på balkonen. Foruden os var der desværre også en en flok kakerlakker der syntes at det var et lækkert sted at chille...
Næste morgen blev vi vækket af Peggy, der havde stillet morgenkaffe frem til os ude på balkonen. En halv time efter blev vi kaldt ned til et usandsynligt lækkert morgenbord serveret på sølvfade. Her er Peggy ved at stille frem i spisestuen.

 

Klar til næste morgenbord!

 

Efter morgenmaden stod den på rundvisning og historie-time. Jean fortalte om alle de antikviteter hun har indsamlet over 60 år og fyldt huset op med, og Walt fortalte om selve plantagens historie.

Det var rigtigt interessant at høre hvad de to havde at fortælle. Den første ejer havde skrevet dagbog, så Walt fortalte meget detaljeret om hvilke forhold de 105 slaver på plantagen havde haft og hvordan de havde valgt at blive på plantagen efter krigen. Han kunne også fortælle om plantagens rolle som felthospital under borgerkrigen, og fremvise resterne af den kanon-kugle som var blevet skudt efter plantagen i et slag der var foregået tæt ved. Det hele var virkelig gennemført, og det føltes nærmest som om man opholdt sig i en eller anden form for tidslomme. Samtidig var Jean og Walt meget venlige og bedsteforældre-agtige og vi blev hele tiden forsynet med sodavand, hjemmebagt kage og små sandwich’es, selv om det slet ikke var inkluderet i den pris vi havde betalt for at bo der.

Hus-slavernes kvarter i kælderen. De resterende af plantagens slaver som arbejdede i marken boede i hytter ca en mil fra hovedbygningen.

Med 105 slaver og 1250 acres var det faktisk en lille plantage i datidens målestok.
Nord vs. Syd.
Om eftermiddagen tog vi ud og så os lidt omkring i området. Her er det ruinerne af Windsor plantage, som var den største i området indtil den nedbrændte.
Og apropos nord mod syd var vi også forbi byen Vicksburg, for at se dens nationale militær-historie park, hvor et af de største slag under borgerkrigen blev udkæmpet.
Byen ligger højt placeret, og var et nøglepunkt i forhold til at sidde på kontrollen over Mississippi-floden, som der flere steder var en rigtig god udsigt til.

Vores to dage på Rosswood gik desværre alt for hurtigt. Vi kunne sagtens have brugt mere tid i de dejlige omgivelser, men da vi havde en 4. juli-aftale i New Orleans, havde vi nu også noget at se frem til.

Goodbye Rosswood.

Du kan se flere billeder i albummet som kan ses på siden Billeder øverst til højre, eller ved at følge linket her.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.
Required fields are marked:*

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.