Pacific NW

Efter et par fantastiske dage i Yosemite hvor vi fik hiket en masse, var det blevet tid til at køre nordpå mod Seattle. Det betød også, at det, efter seks måneder, var blevet tid til at sige farvel til Californien. Vi besluttede os dog for at runde Californiens hovedstad, Sacramento på vejen, for lige at sige ordentligt farvel. Fra Californien kørte vi ind i Oregon, og derfra videre til Washington. Turen er temmelig lang, så det var nødvendigt at dele den i to, med en overnatning i byen Roseburg i Oregon.

Vores planlagte korte frokost-stop i Sacramento udviklede sig skrækkeligt hurtigt til flere timers sightseeing, da der var masser af interessante ting at se i byen.

Frokosten blev afholdt i dejlig skygge på en plæne på Capitol Mall. Vores lille picnic fik en del skulende blikke fra travle og vigtige forretningsfolk og politikere som vrimlede rundt om ørerne på os. Vi vælger at tro det var misundelse over vores lækre sandwich'er...

Oldtown i Sacramento var som taget ud af en gammel western-film. Dog med moderne biler i stedet for hestevogne.

Højdepunktet på vores Sacramento-tur blev California State Capitol. Den var flot at se udenpå, men skulle også være rigtig interessant indeni. Øjensynligt skulle trækplasteret være et maleri af en muskuløs Hollywood-skuespiller klædt ud som politiker. Vi havde dog ikke tid til at gå ind og se efter...

Da vi kort efter vi var kørt ind i Oregon besluttede os for at det var på tide at svinge forbi en tankstation for at vaske det 1 cm tykke lag af insekter som havde samlet sig på vores forrude af, erfarede vi at den slags kan man ikke få lov til i Oregon. Her kan man faktisk slet ikke få lov til at gøre noget som helst selv på en tankstation. Da han ti minutter senere havde fået hugget sig gennem insektlaget stak vi høfligst tankpasseren et par dollar i drikkepenge for hans besvær og skyndte os videre. Næste dag blev frokosten afholdt i Portland. Vi fik ikke stiftet lige så godt bekendtskab med den som med Sacramento, men fik dog indtryk af, at de var meget begejstrede for kaffe, øl og outdoor-aktiviteter. Kaffe-begejstringen skulle nu vise sig at blive slået med længder i Seattle.

Det var en speciel og rigtig flot tur igennem de to stater Oregon og Washington, som går under navnene henholdsvis The Beaver og The Evergreen State. Den vestlige del af de to stater er meget bjergrig og, som navnene antyder, er der masser af skove. Man kan tydeligt mærke hvordan hele området er præget af historie omkring nybyggere og guldfeber.

Som nævnt skulle Portlands café-kaffe eufori vise sig at blive overgået i Seattle. Starbucks er grundlagt her, og på billedet ses den første butik. Starbucks succes' har skabt en kæmpe begejstring for kaffe, for udover et par tusind Starbucks'er er der skudt en fantastisk masse andre kæder og kaffe-butikker op rundt om i hele byen.

Vi måtte selvfølgelig lige have os en kop kaffe på denne Starbucks og jeg fik også erhvervet mig et krus. Der var dog ikke meget hygge tilbage, da butikken mest af alt var blevet lavet om til en souvenirshop.

Med undtagelse af Space Needle udtrykker det her meget godt indbegrebet af Seattle: kaffe og Pike Place Market.

Isa på Pike Place Market. De sælger alt muligt forskelligt; blomster, kød, frugt og grønt og diverse håndlavede dimser. Der var usandsynligt mange mennesker, men det var stadig meget hyggeligt.

Downtown Seattle set fra nålen. Vi var heldige at vejret var klart, så man kunne se det højeste bjerg i Washington, Mount Rainier, i baggrunden. Nederst til højre ses Seahawks hjemmebane, QWEST Field.

Mere blev det ikke til på vores første dag i Seattle. Næste dag fik vi lov til at opleve det “rigtige” Seattle, da regnen silede ned det meste af dagen. Vi besluttede os for, at det var en excellent mulighed for at være lidt historiske/kulturelle og meldte os derfor til en rundvisning i Seattle’s gamle nedsunkne bydel. Til orientering følger hermed lidt historie:

Seattle’s primære grundlægger var en gut der blev kaldt Doc Maynard. Han boede oprindeligt i Cleveland, med en kone der hellere ville se alle byens andre mænd, end Doc. Det blev han på et tidspunkt træt af, og da han allerede havde set hele Cleveland blive opbygget besluttede han sig til at smutte vestpå for at grundlægge en ny by. Han vidste nogenlunde hvad der skulle til, så det skulle ikke være det store problem mente han. Og det viste det sig, at han også havde ret i. Hjulpet lidt på vej af guldfeberen nordpå, og et forbud fra canadierne om, at man ikke måtte rejse ind i Canada for at grave guld med mindre man medbragte forsyninger til at kunne klare sig i minimum et år (folk blev derfor nødt til at bruge alle deres penge på udstyr i Seattle) blev byen også gevaldigt stor, og Doc blev en rig mand. Seattle ligger imidlertid på 7 bjerge ligesom Rom, hvilket giver nogle gevaldige hældninger inde i midtbyen ned mod Puget sundet, og på et tidspunkt førte det til nogle seriøse kloakeringsproblemer, idet centrum faktisk lå lavere end Puget Sound, som kloakkerne løb ud i. Ifølge vores guide, var dette en af årsagerne til at Thomas Crapper fik gode muligheder for at promovere flush-toilettet. Det skulle i øvrigt også være medvirkende til at udtrykket “crap” om at gå på toilettet opstod. Apropos crap og toilet, så er det jo ikke helt den samme fornøjelse uden en fornuftig beholdning af toiletpapir, så her er et lille link med en bunke bonusinfo om netop det. Anyway, på et tidspunkt nedbrændte hele by-midten, og for at løse kloakeringsproblemerne besluttede man at hæve hele den centrale del af byen et niveau, ved ganske enkelt at fylde gaderne op med jord. Imidlertid havde folk travlt med at få deres butikker og andet bygget op igen, så de startede med at bygge løs, velvidende at gaderne på et tidspunkt ville blive fyldt med jord, således at deres stueetage ville ende med at blive til kælder, og deres 1. sal ville blive deres nye stueetage. Det er en lang historie, men alt i alt gør det altså, at man nu kan rende rundt nedenunder de nuværende fortove, og kigge ind i det der nu er ubrugte kælderetager, fyldt med gammelt skrammel fra den gang det hele blev bygget, og det valgte vi at bruge en formiddag på.