Warning: Use of undefined constant is_single - assumed 'is_single' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/erikshoj.dk/public_html/wp-content/plugins/facebook-like-button/inc/fun.inc.php on line 70
Så lykkedes det omsider at komme afsted fra San Diego. Den sidste uge var mildt sagt temmeligt stresset. Foruden vores eksamener skulle vi have afsluttet og aftalt det videre forløb omkring projektet (vi skal afslutte det når vi kommer hjem), der skulle siges farvel til folk og ikke mindst San Diego, de sidste bølger skulle surfes, og endelig skulle der pakkes. Det sidste skulle vise sig at være noget af et projekt! Eller, måske ikke så meget det med at pakke, men mere det med at få alt det vi havde pakket ned til at være ude i bilen.
2. etape
Det er endt med at Isa og jeg har taget Chrysler’en, da Muf starter med at køre til Las Vegas i en leje-bil med hans kammerat Adam, men selv om vi til at starte med var overordentligt imponerede over dens store bagagerum er det altså ikke helt nok til at rumme alt det l*** jeg har fået skrabet sammen i løbet af min tid i San Diego. Problemet blev dog ikke mindre af, at vi havde besluttet os for at tage en lille gave med til Andreas i form af en forvokset tøjdyrs-kopi af en spækhugger som Isa havde vundet en dag da vi var i Seaworld. Vi havde planlagt at smutte forbi Andreas i Palo Alto i anledning af hans afslutningsfest, og gaven fyldte, mildt sagt, ikke så lidt. Det lykkedes os dog at få hældt alting ind i bilen, og afsted kom vi så!
Sidste surf-tur inden boardet blev sat til salg. Jeg blev naturligvis nødt til at vælge et af dem hvor jeg rent faktisk er oppe og stå. Skal nok lægge flere surfbilleder op snarest, så dem der trænger kan få sig et billigt grin.
Roadtrip med spækhugger på bagsædet. Vi så frem til at komme af med ham...Første stop blev LA. Vi ankom ret sent, da vi havde fulgt Highway 1, og brugt et par timer på at sidde fast i myldretidstrafik. Aftenen blev brugt på en tur ind til et hotel i downtown (Westin Bonaventure) der har en roterende bar på øverste etage som giver en god udsigt over byen. Det var lidt interessant at køre ind og aflevere bilen i valet-parking med hele bagsædet optaget af en forvokset spækhugger-bamse, men de havde ikke andre p-muligheder.
På trods af alle de bedste intentioner er et besøg i LA en af de mange ting som vi ikke lige har nået mens vi har været i SD. På vores roadtrip med Andreas og Cecilie var vi lige kort forbi, men Isa har aldrig været der, så næste dags formiddag (lørdag) var afsat til sightseeing i LA, da vi skulle nå Big Sur om eftermiddagen, og ende hos Andreas i Palo Alto om aftenen.
Hollywood var første punkt på listen. Her er Isa på vej ned ad Hollywood Boulevard sammen med alle stjernerne.KODAK Theatre
Big Sur. Bemærk de små sæler på stranden i bunden af billedet til venstre.Flot udsigt.Mere flot udsigt. Vi var så heldige, at en flink mand godt ville tage et billede af os begge to.Highway 1 og Big Sur tager lidt tid at komme igennem, så vi nåede at få lidt solnedgang med også.Vi fik desværre ikke taget noget billede af Andreas med hans nye bedste ven, så her er et med Isa efter at hun havde vundet ham. Festen hos Andreas var rigtig hyggelig, ikke mindst fordi vi så fik mulighed for også at sige hej til Charlotte (som jo har læst i Wisconsin) og Mie (som var kommet på besøg hjemmefra).Efter festen var vi så heldige at få lov at overnatte hos Andreas. Søndag lagde vi derfor ud med, en smule trætte og tømmermands-plagede, at smutte en tur forbi Stanford. Der var "heldigvis" prop-fyldt med mennesker, da de havde graduation ceremonies for alle deres studerende.Vi kom hurtigt videre fra prop-fyldte Stanford og tog videre til San Francisco som vi, i tråd med LA også kun havde en halv dag til at kigge i. Da jeg efterhånden har været der nogle gange fik vi gennemført en fornuftig omgang turbo-sightseeing (hvis jeg selv skal sige det). Her er Isa med Golden Gate Bridge og SF i baggrunden.Vi nåede også forbi Filbert Street og fik parkeret sjovt. Selv om det føles voldsommere har den nu faktisk "kun" en hældning på 17,5 grader.Her er der fin udsigt over SF fra Alamo Square med malede Victorianske huse (også kaldet Painted ladies) i forgrunden.Flere malede damer og sko på en el-ledning i Haights. Vi nåede et smut forbi og fik drukket en kop kaffe, inden vi sluttede af med visit i Castro og aftensmad i Downtown på en lækker lille sushi-restaurant som Andreas havde anbefalet.
Efter at have spist satte vi kursen mod Yosemite hvor vi har planlagt at skulle bruge et par dage. Der skal nok komme flere billeder og nyt snarligt, så kig forbi inden længe.