Efter 1 1/2 uges samvær med de søde unge drenge ankom vi onsdag aften klar til 5 dages intensivt tøse-hygge Allerede i lufthavnen skete det, der sidenhen skulle vise sig meget karakteristisk for disse dage: en stor sort mand synes Lonnie var en utrolig sød og fræk dansk pige. Han kunne lige tilbyde hende og hendes søster en taxa, men da han pegede på en sort bil uden noget taxaskilt, forsvandt vores meget lille interesse ret hurtigt, og vi snuppede i stedet en af de gule! Da vi havde fået alt vores bagage (plus drengenes) slæbt op på vores værelse, gik vi på opdagelse på 7th avenue, Broadway og Times Square.

Næste dag startede rigtig godt ud med en løbetur i Central Park, hvorefter vi hoppede på metroen til Chinatown.

Vi indså hurtigt at chinatown var et crowded sted fyldt med asiater – hvem kunne have regnet det ud??? Så vi sprang afsted på vores fine nye fødder mod SoHo og masser af shopping. Da det er hårdt sådan at traske rundt hele dagen, blev vi tidligt sultne. Det skulle dog vise sig at være en fordel, da vi havde sat os for at prøve Kittichai (anbefalet af Martin), hvilket der altså også var andre, der havde fundet på. Vi ankom til en praktisktalt tom restaurant, men inden vi forlod den tre timer senere, var der blevet helt fyldt op. Det skulle også vise sig at være et fantastisk sted, stemningen var en stor oplevelse…

Fredag kom vi lidt sent op (ja, det kan åbenbart ske for selv de bedste), og så var der lidt med nogle VISA-kort, der drillede (shopning??? :)), men vi nåede dog forbi Chinatown for at få en klipning, som også indebar 15 minutters hovedbundsmassage – det var lige, hvad vi trængte til. På vej tilbage mod hotellet, hvor Sanne skulle ankomme først på aftenen, nåede vi lige at fange vores første cupcakes fra Magnolia Da vi havde fundet opskriften på en god aften den foregående dag, tog vi Sanne under armen og gentog successen med noget god mad og et par cocktails som afslutning.

Lørdagen blev dagen, hvor vi rigtig skulle på sightseeing:

Aftenen blev endnu en gang benyttet på at indtage god mad (på Benihana (endnu en af Martins fantastiske anbefalinger)) og denne gang med endnu flere cocktails. Da der var noget ventetid før man kunne få bord, startede vi denne aften ud på rigtig amerikansk vis med cocktails til forret…

Så kom dagen, hvor vi desværre skulle tilbage mod Danmark (det var dog også en ting vi var begyndt at se frem til), og Sanne mod Boston.

Tilbage i lille Danmark fandt vi naturligvis hurtigt ud af at mødes igen til god mad og masser af cocktails, så vores eventyr lever stadig!

Ja, så kom det endelig – det vejr vi havde ventet på! Nu skal det dog måske nævnes, at de 22-24 grader vi har oplevet de sidste mange dage, da slet ikke føles koldt og det er rigeligt til at man kan ligge og dase ved poolen! Det er dog en dejlig ting, når temperaturerne er på vej op. Specielt sætter jeg pris på at temperaturen også stiger hjemme i Danmark, da der i dag kun er 3 uger til, at jeg er tilbage i kulden! So heat up Danmark!!

I dag er der helligdag herovre, så drengene har fri. Det er dog vist ikke den store bonus, da de alligevel ikke har nogle timer om mandagen!  Eftermiddagen er dog lystigt gået for dem med at kigge på biler! Så mon ikke de snart får fundet sig en fræk lille rød fart-vogn – eller lader fornuften sejre, så det ender med en god stor bil, der kører langt pr. gallon??! Det vides endnu ikke, men der kommer nok en længere beretning om det, når det sker!

Efter en dejlig jul med familien i et snehvidt Danmark blev det d. 28 december, hvor vi skulle afsted. Hold op, hvor var det noget vi havde set frem til. Efter en hurtig indtjekning var vi ”ready to go”. Martin og Muf fløj med British airways til London og videre derfra til Dallas. Alt så godt ud lige indtil de tekniske problemer med flyveren betød en væsentlig forsinkelse over atlanterhavet! Fremme i Dallas stod det hurtigt klar, at de ikke kunne nå det planlagte fly videre til San Diego og oveni det ville de ved ankomsten til USA gerne se I-20 formularen, som Martin havde valgt at pakke ned i hans indtjekkede kuffert. Han måtte forbi et kontor, hvor de bragte hans kuffert hen og så måtte han pænt finde formularen frem. Nå men efter lang tids venten var de to herrer ikke ligefrem blevet mindre forsinkede og ved skranken til British Airways måtte de erfare, at der ikke var plads på det sidste fly den aften, men at de kunne få lov til at sidde standby! Tjaaa – med en aftale på UCSD morgenen efter kl. 9, så så det ikke ligefrem godt ud…. Til alt held var der dog flere som udeblev fra afgangen og plads blev der til dem! Min tur gik over Amsterdam og videre over Washington uden problemer (eller det vil sige, at det lige skal bemærkes, at i USA snupper de et hjul fra ens kuffert hver gang man ankommer til en ny lufthavn!!-hmm). Resultatet blev at vi alle landede i San Diego kl. ca. 20 lokaltid – så det hele passede jo perfekt (selvom Martin og Muf nok godt kunne have været foruden stresset omkring hvorvidt de ville nå frem d. 28. december, som planlagt ).

Vi sprang på en minibus og blev kørt til Budget, hvor vi fik vores bil! En stor firkantet grå bil, hvis I spørger mig (som dog hurtigt erfarede, at den nok ikke kunne kaldes stor i USA), den er nok bedre kendt som en Suzuki Vitara Grand, hvis I spørger de lidt mere bilinteresserede! Natten forsvandt på Motel 6 og den 29. december sprang vi alle friske ud af sengene klar til eventyr! Jeg fik formiddagen til at gå på Starbucks, mens Muf og Martin blev registreret og informeret på UCSD. Efter en ”mindre” rundtur i nogle butikker i SD, hvor jeg fik indkøbt mig en ny kuffert (- ja, det er alligevel ikke så nemt at slæbe rundt på en 23 kg tung kuffert, når den mangler hjulene), satte vi kursen mod Las Vegas – Baby!!