Bedst som det var kommet i gang var det pludselig overstået. Det hele gik i hvert fald meget hurtigt, og inden vi fik set os om var vi kommet igennem Winter quarteret’s eksamener og er nu nået et godt stykke ind i Spring quarteret. Som extension studerende er opstarten af de her quarter’s en noget hektisk affære, idet vi ikke er sikret pladser til de kurser vi gerne vil følge, før alle de faste UCSD studerende har besluttet sig endeligt for hvad de vil ca. 3 uger inde i quarteret. Jeg havde besluttet mig for at satse på et fMRI kursus sammen med Muf og for at fortsætte med at lege forretningsmand på management-skolen Rady med et kursus i Organizational Leadership.

fMRI kurset afholdes på UCSD’s School of Medicine og er i bund og grund tiltænkt medicin-studerende. Det betyder at vi til tider bliver en smule rundtossede når begreber og anatomiske betegnelser på små snørklede områder i hjernen ryger gennem luften, men til gengæld morer vi os lidt når de medicinstuderende kokser over at skulle løse to opgaver på en computer på samme tid. Alt i alt er det dog et ok kursus, og vi var sikret plads fra starten da vi havde fået underviserens accept. Det samme var dog ikke tilfældet for mit leder-kursus. Vores hval-kignings-tur på det store hav havde sat mig udenfor netforbindelse i det tidsrum hvor den elektroniske venteliste åbnede, og jeg fik derfor først skrevet mig på lidt sent. Underviseren i kurset er meget populær fordi hun er virkelig dygtig, og pladserne var meget eftertragtede. Jeg måtte derfor gå i det meste af tre uger uden at være sikker på om jeg havde en plads eller ej. Som de fleste nok kan forestille sig er det rimeligt irriterende at skulle læse lektierne, lave opgaverne og købe bogen til et kursus som man måske slet ikke kan følge, og det lykkedes da heller ikke mig at gøre nogen af delene, så da jeg efter de tre uger fandt ud af, at jeg havde en plads var jeg kommet pænt bagud… Men som sagt: instruktøren er dygtig og kurset er spændende, så jeg er glad for at jeg fik pladsen alligevel.

Jeg har tidligere lovet at lægge nogle flere billeder af campus op her på bloggen, så eftersom  det her indlæg i forvejen er studie-relateret og ellers rimeligt kedeligt har jeg besluttet mig for at spice det lidt op med nogle billeder fra campus og tilhørende kommentarer. Nå, men kurserne på Rady er meget gruppe-orienterede hvilket er fint når man er international studerende og godt kunne tænke sig at møde nogle mennesker. Sidste quarter endte jeg i gruppe med vores surfer-buddy Øystein, og i denne omgang er jeg endt med at skulle udveksle opgaver med en tysker. Han er en flink fyr, men jeg må nok indrømme at jeg kommer til at tænke på den her lille sag hver gang jeg snakker med ham. Faktisk skal vi lave to forskellige gruppeopgaver i kurset, og den anden gruppe jeg er med i er nok ca. så international som den kan blive. Foruden mig er der: en estisk pige som bor i Sverige, en franskmand, en litauer som bor i Skotland, tyskeren og så en amerikaner. Men de er nogle flinke mennesker alle sammen, så det er meget hyggeligt.

Som sagt er jeg godt tilfreds med at det lykkedes mig at få en plads til kurset i Leadership og for at vi fandt fMRI kurset. Det eneste problem er bare, at der er 10 minutter fra det ene slutter til det andet starter, og de bliver afholdt i hver sin ende af campus. Selv i skarpeste trav tager det mig ca. 25 minutter at gå turen, og problemet bliver ikke mindre af, at forelæsningerne i fMRI ofte går 5-10 minutter over tiden. Heldigvis er problemer til for at blive løst, og her er løsningen på mit:

Da jeg synes at en cykel i tilstrækkelig fornuftig stand til at jeg ville turde køre på den ville være en lidt for stor investering faldt valget på den svend her. Jeg har aldrig tidligere stået på skateboard, men hvad gør man ikke som pligtopfyldende studerende for at komme til tiden til sine timer? Det er faktisk lykkedes mig at få reduceret transporttiden fra de 25 til omkring 7-8 minutter på den måde, og det er nu også ganske sjovt. Campus er faktisk fyldt med studerende på cykel eller skateboard, så det er bestemt ikke fordi man skiller sig ud fra mængden. Det samme kan dog ikke helt siges om skateboarding uden for campus. Her har jeg efterhånden fået en del blikke fra forældre og børn når jeg kommer trillende henover p-pladsen til supermarkedet. Jeg vælger at tro, at det skyldes deres ufattelige beundring af mine akrobatiske udfoldelser på boardet… Men jeg kom nu alligevel kortvarigt til at revurdere mit køb da jeg overhørte en lille dreng i supermarkedet sige, at han også ville have sådan et skateboard som ham “den store lyshårede mand har”.

Vi er efterhånden kommet et godt stykke vej med projektet. Vi har fast afsat tirsdag og torsdag til undervisning og læsning på campus, men mandag, onsdag og fredag har vi ikke noget undervisning, og de bliver som regel brugt på lab’et. Der er en gruppe her på MMIL som samarbejder med Hvidovre Hospital om et studie som vores projekt er en del af. Studiet er lavet i Danmark, og omfatter en masse hjerneskanninger (funktionelle og anatomiske MR-skanninger) af 70-90 danske skolebørn over en periode på 3-4 år. Foruden skanningerne er der også registreret data om børnenes kognitive færdigheder (sprog, opfattelsesevne, intelligens m.m.), og meningen er så at finde sammenhænge mellem hjernens udvikling og børnenes færdigheder. Vores rolle i projektet er at lave en metode som kan bruges til at bestemme ændringer i tykkelsen og arealet af børnenes hjernebark (det yderste lag af hjernen) over tid, da man er interesseret i at finde ud af hvilken betydning det har for deres færdigheder. Det spændende er, at når metoden er færdig vil den også kunne bruges på eksempelvis Alzheimers patienter, hvor man ved at der sker nogle ændringer. På billedet til venstre på skærmen ovenover kan man faktisk se hvad det er vi laver. Billedet til højre bruges bare til at se på anatomi, men billedet til venstre viser med forskellige farvekoder hvor hjernebarken henholdsvis er blevet tykkere og tyndere og hvor meget den er blevet det ene eller det andet.

Noget jeg har savnet herovre er at spille basket. Jeg var derfor ret begejstret da jeg fandt ud af, at der bliver arrangeret nogle interne turneringer på skolen hvor studerende og ansatte kan melde sig til med et hold. Jeg havde læst mig frem til, at jeg bare skulle møde op til et registreringsmøde hvis jeg ikke havde noget hold, så ville der være nogen som hjalp mig med at finde et. Der er flere forskellige niveauer, og jeg havde besluttet mig for at forsøge mig på det bedste, men på mødet var der ikke nogen af dem som lige umiddelbart manglede en ekstra spiller, så jeg fik at vide at jeg bare skulle dukke op på første kamdag, så skulle der nok være nogen der kunne bruge mig – især hvis jeg lige dunkede et par gange… Så det gjorde jeg, og ganske rigtigt; 5 minutter efter jeg var kommet havde jeg fundet mig et hold! Derhjemme er det lidt “sejt” hvis man har en spiller på sit hold som ikke er hvid. Herovre er det lidt omvendt, i hvert fald er jeg den eneste hvide på mit hold. Men det er ret ‘cool bro’, de er rigtig flinke og jeg får i hvert fald lært at smide nogle håndtegn og har også udvidet mit vokabularium af slangudtryk ganske gevaldigt!

Det er lidt sjovt, for de har alle sammen meget gode bevægelser, men man kan godt mærke, at de har brugt mere tid på at stå alene og skyde på en kurv, end på rent faktisk at spille hold-basket. Det er i hvert fald lidt mere tilfældigt hvad der lige sker i forhold til når vi spiller derhjemme, men det er nu rart at få rørt sig lidt.

Jeg vil slutte for denne gang, så hav det godt og pas på jer selv til næste gang! Eller for at sige det som min nye basket-homie Sy ville gøre det: PEACE!

Så er der ved at være gået et godt stykke tid siden sidst, og det er på tide med et nyt indlæg. Den forgange uge har været ganske fyldt med oplevelser og underfundige indslag. Fra programmet kan bl.a. nævnes:

• Praktiske fikserier med bilen
• Håndbold
• Surfing
• Besøg af Andreas
• Mere surfing
• Mere håndbold

For at starte med begyndelsen brugte vi mandag på at få ordnet en masse praktiske ting i forbindelse med vores nyerhvervede status som bilejere.

Ovenpå vores bilkøbs-oplevelser i sidste uge, havde tanken om at vi måske alligevel kunne være blevet “taget ved næsen” strejfet os et par gange i løbet af weekenden. Måske var det flinke amerikanske ægtepar med de søde små piger som vi havde købt bilen af i virkeligheden bare nogle udspekulerede sjovere, som netop havde fået at vide af deres mekaniker, at de hellere måtte se at komme af med bilen, da den hvert øjeblik det skulle være kunne forventes at falde fra hinanden og bryde i brand, med en ægte Hollywood-eksplosion til følge?!? Vi havde jo naturligvis både prøvekørt og inspiceret bilen, men må nok indrømme, at vi, på trods af vores utroligt velgennemførte inspektion bestående af indtil flere ture rundt om bilen, ledsaget af spark på dækkene og anerkendende nik, dybest set ikke havde nogen som helst ide om hvad det egentlig var vi kiggede efter, da vi begge stod foroverbøjede med en lånt lommelygte og stirrede ned i motoren.

Imidlertid blev vores bange anelser og fantasier om det flinke ægtepar som nogle skumle bil-svindlere manet til jorden i løbet af søndagen da vi blev kimet ned af manden, idet konen åbenbart havde fortrudt salget af bilen fordi den nye bil hun havde fået slet ikke levede op til hendes forventninger. På trods af deres tilbud om selv at hente bilen og betale os 200 dollars oveni den pris vi havde givet, var vi ikke så hooked på at fortsætte vores biljagt i SD, og vi fik derfor høfligt sagt nej tak til deres tilbud. Mandag var vi derfor klar til at iværksætte de praktiske ting som skulle ordnes.

Onsdag blev dagen hvor jeg for første gang skulle smide mig selv, en ordentlig omgang latex og et 9 fod langt stykke plastik ud i bølgen blå; det var blevet tid til at prøve det der surfing! Jeg har været ved at skrive management-projekt sammen med en nordmand, Øystein, som jeg har mødt herovre. Han har været her siden august og har selv anskaffet sig board, dragt og alt hvad der ellers skal til, men mangler nogen at stå med, så han fik lokket mig med ud. Efter at have overstået projekt-skrivningen drønede vi derfor ned til den lokale surf-biks hvor jeg fik lejet udstyr. Vi blev betjent af “Skylo” (skal udtales meget amerikansk!), en fyr som helt sikkert har aftaget sin del af de stoffer der bliver transporteret ind fra Mexico, men han var meget hjælpsom, og vi stod snart nede på stranden. Det er ikke alt hvad ham nordmanden siger som jeg lige når at opfange når vi snakker sammen, og han er vist også mere en “prøve sig frem”-type, men jeg nåede da at opfange, at jeg skulle sørge for at holde mig fast til boardet med hovedet nede når bølgerne kom imod mig, før vi begyndte at padle deruda’. Og det skulle hurtigt vise sig, at det der med at klamre sig til boardet var noget jeg skulle få trænet rigeligt! Den ene bølge efter den anden kom drønende imod mig, og selv om jeg altid har syntes, at jeg er en rimelig habil svømmer følte jeg ikke, at jeg havde så meget at skulle have sagt. Med samtlige kropsåbninger og maven fyldt med en 3-4 L saltvand lykkedes det mig dog at komme langt nok ud til, at jeg godt syntes jeg kunne være bekendt at vende næsen mod stranden, og forsøge at fange nogle af de der bølger. De er dog ikke lige sådan at fange, og jeg fik slået nogle gevaldige saltomortaler, før jeg på et tidspunkt, uden at have nogen anelse om hvad der var op og ned, åbnede øjnene og opdagede, at både jeg og boardet faktisk havde fået hægtet os fast på en bølge, og nu var godt på vej ind mod stranden  med go’ fart! Det gav i høj grad mod på mere, men der er nu et stykke vej endnu før jeg for alvor kommer til at se rigtig prof ud. Da vi efterfølgende sad på stranden og snakkede lidt nævnte Øystein også, at han i øvrigt syntes bølgerne var alt for store til hans niveau… Tak for den tænkte jeg, men så var jeg ligesom kommet i gang!

Andreas læser på Stanford i Palo Alto (tæt ved San Francisco) og han havde besluttet sig for at komme ned og besøge os. Så torsdag aften klokken temmeligt sent var vi i lufthavnen for at hente ham.

Om aftenen havde vi besluttet os for at prøve at tage i byen i downtown. Det skulle være en del dyrere og mere fint end andre steder. Vi tog lidt sent derind, og fandt en rigtig god og lækker sushi-restaurant, som slet ikke var særligt dyr. Efterfølgende besøgte vi flere forskellige barer, hvor vi i første omgang gik efter de steder hvor man ikke skulle betale for indgang.

Efter finale-nederlaget besluttede vi os for at tage ud og spise stor morgenmad på IHOP, og efter en lille lur tog vi mod stranden for at surfe endnu en gang. Da vi nede i butikken fik forklaret manden at vi kom lidt sent, fordi vi havde set håndboldfinale, spurgte han om det ikke var ligesom det der squash, hvor man bare spiller med hånden i stedet for en ketsjer? Vi forsøgte at forklare ham, at det ikke helt var tilfældet, men han synes nu godt nok det lød som en mærkelig sport og han kom vist aldrig helt til at forstå hvad det gik ud på…

Vi fandt et nyt sted at prøve at surfe, hvor vandet var lidt lavere, og det gik rigtig godt. Så det skal der bestemt bruges mere tid på fremover. Vi overvejer lidt om det kunne være en ide med nogle lektioner, men nu må vi se…