Efter nogle timers kørsel nåede vi godt trætte frem til Sonora “lidt” uden for Yosemite, der skulle være vores base de næste par dage mens vi så parken. Med “lidt” forstås, at det tog næsten et par timer at komme fra hotellet gennem bjergene og ind i parken, som primært ligger centreret omkring en stor dal. Årsagen hertil er, at det er helt umuligt at få noget at overnatte i inde i parken på denne tid af året, da mange bestiller værelser og campingpladser allerede et år i forvejen. Da vi først fandt ud af at vi ville lægge turen forbi parken ca. en uge inden vi forlod SD, var der ikke så meget andet at gøre. Efter en god nats søvn var vi klar til den første dags oplevelser i parken, som siges at være en af de flotteste i USA. Vi havde  brugt lidt tid på at researche hvad der var af must-sees og hvilke trails der var gode at gå i forhold til den tid vi havde til rådighed. Derudover havde vi erfaret, at det ville kræve en 5-6 timers køretur at komme op til den nord-østlige del af parken, da et af de centrale pas var lukket pga. sne, så det begrænsede mulighederne en smule.

Som noget af det første tog vi op til udsigtspunktet Glacier Point, hvorfra man kan se langt størstedelen af parken. Herfra hikede vi et godt stykke ned ad et trail som gik ned i bunden af dalen, hvorefter vi gik op igen til bilen. Vi havde fået anbefalet at tage en shuttle-bus den ene vej, og så gå den anden, men da det er lidt uregelmæssigt hvornår de går besluttede vi os for ikke at bruge tid på det.

Efter at være vendt tilbage til toppen igen sprang vi i bilen og satte kursen mod dagens næste stop: Sentinel Dome. “Dome” er en betegnelse for de afrundede bjerg-/klippetoppe som der ligger en del af rundt omkring i parken. Half Dome er den mest kendte og har fået sit navn fordi den, sjovt nok, ligner en halv klippe-knold.

Næste dag havde vi besluttet os for at bruge i den aller sydligste del af parken omkring Mariposa Grove. Området er fyldt med de kæmpestore og meget imponerende Sequia træer. Det er de største levende organismer på jorden, som kan blive op til flere tusinde år gamle. De vokser kun i den vestlige del af Californien, hvor de står spredt rundt i flere forskellige lunde (groves) og Mariposa er altså en af dem. Efter noget af en køretur for at komme derned begav vi os afsted mod Wavona Vista point, hvor der skulle være en super udsigt. Undervejs sørgede vi for at komme forbi de mere bemærkelsesværdige træer i området.

Yosemite er virkelig en flot park, og vi havde nogle gode dage på trods af den lange transporttid. Hvis du skulle have lyst har vi lagt flere billeder op fra parken som kan ses ved at gå ind på siden Billeder øverst til højre, eller ved at følge linket her. Derudover har vi også fået fikset kortet med ruten for vores tur, så det skulle være lidt mere overskueligt.

Så er det vist på tide, at der sker lidt på bloggen herinde igen. Fredag den 25. marts var det blevet tid til at vi skulle på tur endnu en gang. Efter vores eksamener havde vi brugt det meste af vores spring break på arbejde og møder på laboratoriet, så da Andreas midt på ugen ringede og foreslog at vi skulle tage med ham og Cecilie (Andreas’ kæreste som var kommet på visit) på eventyr hen over weekenden var vi ikke svære at overtale. Dog skulle vi lige finde ud af hvad hvor præcis vi skulle tage hen og finde eventyrene. Efter en Skype-date gik overvejelserne indledningsvist på at aflægge visit i nationalparken Yosemite, som skulle være en af de smukkeste i USA. Bedst som vi imidlertid havde fundet overnatningsmuligheder og fået lov til at låne snekæder (man skal gennem nogle ordentlige bjergpas for at komme ind, så de er påkrævede) fik vi dog den kvikke ide at kigge lidt på parkens hjemmeside, for lige at se hvad de sagde om vejenes tilstand. Det satte en effektiv stopper for vores Yosemite-planer, for hele parken var uden strøm på grund af en voldsom snestorm og var derfor blevet fuldstændig lukket!

Efter endnu en gang at have lagt hovederne i blød via Skype blev plan B, at vi skulle holde os til kysten, mellem Los Angeles og San Francisco og så tage det hele lidt mere som det kom. Turens hovedattraktion skulle være den meget flotte del af kysten som bliver kaldt for Big Sur, og så ville vi ellers stoppe i nogle af de forskellige byer som vi ville komme forbi undervejs, og se hvad der lå og gemte sig af oplevelser. Dog gav det lidt logistik-vanskeligheder, da vi befandt os i hver sin ende af den planlagte rute. Løsningen blev, at Andreas og Cecilie fangede en flyver til LA, og fredag morgen klokken meget tidligt, satte vi derfor kursen nordpå for at hente dem omkring klokken 8 om morgenen. Selv om Muf og jeg havde været tidligt oppe, havde Andreas og Cecilie dog været endnu tidligere i gang, da transportsystemet fra Palo Alto til lufthavnen åbenbart ikke er så velfungerende midt om natten, og ikke en gang en ordentlig skraber på lufthavnsgulvet havde været tilstrækkeligt til at genoprette balancen. Efter at have samlet dem op var første punkt på dagsordenen derfor at få noget mad indenbords så vi kunne få skudt noget liv i vores to nye medrejsende.

Med bordet fyldt med pandekager, bacon, æg, frugt og andet godt  begyndte vi at diskutere dagens program. Selv om det ikke havde været en del af den oprindelige plan, besluttede vi os for at kigge lidt nærmere på LA når nu vi alligevel var der.

Efter Venice Beach satte vi turen mod Beverly Hills.

Som nogen måske kan huske har vi tidligere været i gang med at nørde campus’er da vi var oppe og besøge Andreas, og denne tur skulle vise sig ikke at blive nogen undtagelse. Nu da vi var i LA syntes vi i hvert fald at vi lige kunne kigge forbi University of California’s Los Angeles afdeling (UCLA).

Fra LA gik turen videre til Santa Barbara, en rigtig fin og hyggelig kystby som vi sagtens kunne have kigget mere på, hvis bare vi havde haft tid til det. Santa Barbara byder også på endnu et UC-campus (UCSB) som vi selvfølgelig også lige var ude at kigge på, men da det var sådan cirka lige så spændende som et gennemsnitligt polsk kaserneområde vil jeg ikke bruge plads på billeder her. Næste interessante stop efter Santa Barbara var Solvang; en by der selv hævder at være en gengivelse af en dansk provinsby.

Efter at have hilst på HC Andersen og rundet det noget spøjse vejkryds mellem Nykobing og Aarhus Street forlod vi Solvang med maverne fyldte for at begive os ud på sidste stræk af dagens etape til San Luis Obispo.

Generelt set kan man roligt sige, at vejret ikke helt var med os på denne tur. I LA havde vi nemlig erfaret, at de usædvanligt kraftige regnskyl som vi havde oplevet i løbet af de foregående uger havde bevirket, at Highway 1 (som vi havde planlagt at følge op langs kysten) var blevet lukket pga. jordskred og erosion. Så endnu en gang måtte vi ændre planer og den flotte tur langs Big Sur blev droppet. Næste morgen stod vi op til endnu mere regn, så vores besøg på rigmandsslottet Hearst Castle blev en våd affære.

Dag 2 bød også på besøg i den lille by Carmel, hvor Clint Eastwood på et tidspunkt har været borgmester, men derudover var den ikke så begivenhedsrig. Vi måtte på en stor omvej ind i landet, for at komme nordpå udenom det stykke kystvej som var lukket, og det tog sin tid. Vi endte med at overnatte i Monterey, en by der er kendt for sit kæmpe akvarium, men det havde vi ikke tid til at kigge på denne gang.

Vejret havde heldigvis oppet sig lidt på dag 3, og vi kørte derfor sydpå langs kysten for at se hvor langt vi kunne komme før vi blev stoppet.

Men vi fik stadig set på et lille stykke kyst, og det var rigtig flot:

Da vi ikke kunne komme længere vendte vi atter næsen mod nord. Planen var, at vi skulle ind og kigge på nogle store træer i statsparken Big Bassin Red Woods. På vejen til parken fik vi lige sat endnu et hak på vores universitets-tjekliste da vi kom forbi University of California Santa Cruz. Det var heller ikke voldsomt interessant, så vi er endt med at være glade for UCSD.

De store træer i Big Bassin blev turens sidste stop, inden vi ramte Palo Alto hvor vi læssede Andreas og Cecilie af. Herfra stod den på en rask 8 timers køretur tilbage til SD hvor vi skulle være klar til et nyt quarter om mandagen. Det hele går lidt stærkt herovre, men vi er kommet godt i gang. Jeg vil tilstræbe at få lavet lidt hyppigere og mindre omstændige opdateringer herinde fremover, så der skulle gerne snart komme nyt. Det er også lykkedes mig at lægge mig fast på et tema for bloggen. Det ses bedst i Safari eller Firefox, billederne kan godt se lidt sjove ud i Explorer. Forhåbentlig bliver det snart fikset.