Så er der ved at være gået et godt stykke tid siden sidst, og det er på tide med et nyt indlæg. Den forgange uge har været ganske fyldt med oplevelser og underfundige indslag. Fra programmet kan bl.a. nævnes:

• Praktiske fikserier med bilen
• Håndbold
• Surfing
• Besøg af Andreas
• Mere surfing
• Mere håndbold

For at starte med begyndelsen brugte vi mandag på at få ordnet en masse praktiske ting i forbindelse med vores nyerhvervede status som bilejere.

Ovenpå vores bilkøbs-oplevelser i sidste uge, havde tanken om at vi måske alligevel kunne være blevet “taget ved næsen” strejfet os et par gange i løbet af weekenden. Måske var det flinke amerikanske ægtepar med de søde små piger som vi havde købt bilen af i virkeligheden bare nogle udspekulerede sjovere, som netop havde fået at vide af deres mekaniker, at de hellere måtte se at komme af med bilen, da den hvert øjeblik det skulle være kunne forventes at falde fra hinanden og bryde i brand, med en ægte Hollywood-eksplosion til følge?!? Vi havde jo naturligvis både prøvekørt og inspiceret bilen, men må nok indrømme, at vi, på trods af vores utroligt velgennemførte inspektion bestående af indtil flere ture rundt om bilen, ledsaget af spark på dækkene og anerkendende nik, dybest set ikke havde nogen som helst ide om hvad det egentlig var vi kiggede efter, da vi begge stod foroverbøjede med en lånt lommelygte og stirrede ned i motoren.

Imidlertid blev vores bange anelser og fantasier om det flinke ægtepar som nogle skumle bil-svindlere manet til jorden i løbet af søndagen da vi blev kimet ned af manden, idet konen åbenbart havde fortrudt salget af bilen fordi den nye bil hun havde fået slet ikke levede op til hendes forventninger. På trods af deres tilbud om selv at hente bilen og betale os 200 dollars oveni den pris vi havde givet, var vi ikke så hooked på at fortsætte vores biljagt i SD, og vi fik derfor høfligt sagt nej tak til deres tilbud. Mandag var vi derfor klar til at iværksætte de praktiske ting som skulle ordnes.

Onsdag blev dagen hvor jeg for første gang skulle smide mig selv, en ordentlig omgang latex og et 9 fod langt stykke plastik ud i bølgen blå; det var blevet tid til at prøve det der surfing! Jeg har været ved at skrive management-projekt sammen med en nordmand, Øystein, som jeg har mødt herovre. Han har været her siden august og har selv anskaffet sig board, dragt og alt hvad der ellers skal til, men mangler nogen at stå med, så han fik lokket mig med ud. Efter at have overstået projekt-skrivningen drønede vi derfor ned til den lokale surf-biks hvor jeg fik lejet udstyr. Vi blev betjent af “Skylo” (skal udtales meget amerikansk!), en fyr som helt sikkert har aftaget sin del af de stoffer der bliver transporteret ind fra Mexico, men han var meget hjælpsom, og vi stod snart nede på stranden. Det er ikke alt hvad ham nordmanden siger som jeg lige når at opfange når vi snakker sammen, og han er vist også mere en “prøve sig frem”-type, men jeg nåede da at opfange, at jeg skulle sørge for at holde mig fast til boardet med hovedet nede når bølgerne kom imod mig, før vi begyndte at padle deruda’. Og det skulle hurtigt vise sig, at det der med at klamre sig til boardet var noget jeg skulle få trænet rigeligt! Den ene bølge efter den anden kom drønende imod mig, og selv om jeg altid har syntes, at jeg er en rimelig habil svømmer følte jeg ikke, at jeg havde så meget at skulle have sagt. Med samtlige kropsåbninger og maven fyldt med en 3-4 L saltvand lykkedes det mig dog at komme langt nok ud til, at jeg godt syntes jeg kunne være bekendt at vende næsen mod stranden, og forsøge at fange nogle af de der bølger. De er dog ikke lige sådan at fange, og jeg fik slået nogle gevaldige saltomortaler, før jeg på et tidspunkt, uden at have nogen anelse om hvad der var op og ned, åbnede øjnene og opdagede, at både jeg og boardet faktisk havde fået hægtet os fast på en bølge, og nu var godt på vej ind mod stranden  med go’ fart! Det gav i høj grad mod på mere, men der er nu et stykke vej endnu før jeg for alvor kommer til at se rigtig prof ud. Da vi efterfølgende sad på stranden og snakkede lidt nævnte Øystein også, at han i øvrigt syntes bølgerne var alt for store til hans niveau… Tak for den tænkte jeg, men så var jeg ligesom kommet i gang!

Andreas læser på Stanford i Palo Alto (tæt ved San Francisco) og han havde besluttet sig for at komme ned og besøge os. Så torsdag aften klokken temmeligt sent var vi i lufthavnen for at hente ham.

Om aftenen havde vi besluttet os for at prøve at tage i byen i downtown. Det skulle være en del dyrere og mere fint end andre steder. Vi tog lidt sent derind, og fandt en rigtig god og lækker sushi-restaurant, som slet ikke var særligt dyr. Efterfølgende besøgte vi flere forskellige barer, hvor vi i første omgang gik efter de steder hvor man ikke skulle betale for indgang.

Efter finale-nederlaget besluttede vi os for at tage ud og spise stor morgenmad på IHOP, og efter en lille lur tog vi mod stranden for at surfe endnu en gang. Da vi nede i butikken fik forklaret manden at vi kom lidt sent, fordi vi havde set håndboldfinale, spurgte han om det ikke var ligesom det der squash, hvor man bare spiller med hånden i stedet for en ketsjer? Vi forsøgte at forklare ham, at det ikke helt var tilfældet, men han synes nu godt nok det lød som en mærkelig sport og han kom vist aldrig helt til at forstå hvad det gik ud på…

Vi fandt et nyt sted at prøve at surfe, hvor vandet var lidt lavere, og det gik rigtig godt. Så det skal der bestemt bruges mere tid på fremover. Vi overvejer lidt om det kunne være en ide med nogle lektioner, men nu må vi se…